VÆRDIGRUNDLAG

Vi ser en værdi i, at arbejde med den aktuelle billedkunst, fordi samtidskunsten – udover at problematisere det formelle og æstetiske – tilbyder en vigtig læsning af sociale, historiske og politiske forhold i verden i dag.
Det er skolens grundholdning, at et engagement i kunsten er med til at udfolde og kvalificere den enkelte kursists ansvarlighed, almene dannelse og kritiske sans overfor tidens bevægelser.
…§ 1. Stk. 5. Skolens værdigrundlag

… og hva’ betyder det så?

Lovgivningsmæssigt står højskole-formen i dag på tre ben

  • Livsoplysning
  • Folkelig oplysning
  • Demokratisk dannelse

Oversat til praksis betyder det, at vi er forpligtet til at behandle almene fællesmenneskelige spørgsmål, at vi skal problematisere hvordan verden kan læses og endelig, at det der foregår i dagligdagen bidrager til udviklingen af engagerede medborgere, der evner at være sig selv i gruppen.

Værdigrundlaget angiver både de mål skolen har sat sig, samt hvordan skolen har indrettet sin praksis. Samtidig er værdigrundlaget den begrundede forudsætning for skolens virksomhed – og den skal i sagens natur være langtidsholdbar.

På KUNSTHØJSKOLEN PÅ ÆRØ er udgangspunktet kunsten. Det betyder, at alt hvad der foregår i dagligdagen har kunsten som udgangspunktet.
Det er nemt nok i forhold til undervisningen. For uanset om vi taler om de lange hold, uge- eller sommerkurserne varetages undervisningen af professionelle billedkunstnere.

Men hva’ med vægtningen mellem det faglige og det almene – at mindst halvdelen af undervisningen skal være af bred almen karakter?
Det er heldigvis sådan, at kunsten i dag rækker forbi et lukket, selvrefererende æstetisk system. Samtidskunst forholder sig til en relationel æstetik, hvor værket først giver fuld mening sat i forhold til vidensområder, der traditionelt ligger udenfor kunstens område. Det sker fordi kunsten – selv når den baserer sig på en konstruktion af utopiske virkeligheder – er med til at udvikle handlingsmodeller i den eksisterende virkelighed.

På skemaet er der blot angivet “kunst”, men undervisningen på værkstedet, sker altid i et krydsfelt, mellem en praktisk bearbejdelse af det plastiske holdt op mod og reflekteret i forhold til politiske, videnskabsteoretiske og sociale tematikker. Undervisningen handler derfor i lige så høj grad om perspektivering som om arbejdet med materialet.

Der bliver i det hele taget talt og samtalt rigtig meget på KUNSTHØJSKOLEN PÅ ÆRØ. På morgensamlingerne, foredragsaftenerne, husmøderne, når der laves mad, hen over middagsbordet og når der ryges smøger på trappen under tagskægget.