Uge 39 (24. – 30. september 2023)

Fantastiske Malerier
v/ Jonas Pihl

Alt kan ske på billedfladen, og kun fantasien sætter grænser.
Så slip fantasien løs, og udforsk teknikker og nye tilgange til maleriet. Lad os blande det abstrakte og det figurative maleri med fokus på præcision i de små detaljer og de store armbevægelser i det ekspressive strøg. Vær åben i processen, lad flade møde flade – og oplev at baggrund måske hellere vil være forgrund eller figur.

Introduktion til nye teknikker. Fx airbrush, der er god til diffuse baggrunde, overgange, lys og skygger. Til brug af skabeloner og afdækning, til Posca- og Molotow-tusser, til langsomt tørrende malemiddel og ”go-with-the-flow-effekt”. Og meget mere.
Ud over teknik, kommer vi også til at tale om ideer og komposition, samt om tilvalg og fravalg i processen mod et fantastisk maleri.
Den daglige undervisning tager udgangspunkt i arbejdet med dine billeder.
Alle er velkomne – hvad enten du er øvet eller uøvet, har brug for et skub videre med dit maleri, eller bare vil i gang.

Jonas Pihl (f. 1978) er uddannet i 2008 på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Har senest deltaget på udstillingen Go Extreme, Kunsthal Århus i 2021.
Har gennem årene udstillet mange steder uden for Danmark, bl.a. i New York, Miami og på Liverpool Biennalen. Jonas Pihl står også bag Nordeuropas største murmaleri på 1500 m2 på bygningen Tvillingerne i Ålborg
.

Se mere:.
http://www.jonaspihl.com/
https://kunsten.nu/journal/ugens-kunstner-jonas-pihl/

Pris kr. 5.241,- Prisen omfatter undervisning, foredrag, kost & logi.
Tillæg for eneværelse kr. 525,-
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.

Kunsthøjskolen på Ærø
Vester Møllebakke 4
5985 Søby, Ærø
Forstander: Susan Hinnum
Kontortid: Hverdage 9 - 13
Tlf.: 62 58 16 60
E-mail: info@kunstaeroe.dk