Uge 43 (20. – 26. oktober 2024)

MALERI U43 24 TANJA NIS-HANSEN

SURREALISTISK MALERI
v/ Tanja Nis-Hansen

2024 er hundredåret for starten på surrealismen. En malerigenre, der dyrkede drømmen, begæret og underbevidstheden, i et forsøg på at komme forbi det realistiske. Surrealisterne ville en nyere og bedre verden – og kunsten var en af vejene.

Velkommen til et kursus i maleriet med omdrejningspunkt i en symbolsk og surrealistisk billedverden. Dyk ned i dit maleri og oplev hvad farvevalg, komposition, mønstre og maleteknik kan i forhold til et psykologisk malerisk rum.

Om du har kendskab til surrealisme eller symbolik eller ej er ligegyldigt, da kurset tager udgangspunkt i kursisternes egne maleriske billedsprog og tematikker. Udgangspunktet er din nysgerrighed og lyst til at udvide og udfordre et malerisk billedsprog.

Alle er velkomne – både øvede og ikke øvede ud i maleriet.

Der kan arbejdes med akryl og oliemaling og

Tanja Nis-Hansen (f. 1988, Faxe Danmark) Uddannet på Kunstakademiet i Hamborg og Wien (2011-2018)
Udstillinger de seneste år: Union Pacific, London (GB), Galerie im Turm, Berlin (DE), Galleri Belenius, Stockholm (SW), ART021, Shanghai, (CN), Mécènes du Sud, Montpellier (FR) Galleria Solito S2, Napoli (IT), palace enterprise, København (DK), NADA Miami (US), Vestjyllands Kunstpavillon, Videbæk (DK), Sans Titre, Paris (FR)

Links:
https://tanjanishansen.com/

https://www.instagram.com/hejtanja/

https://sanstitre.gallery/artists/tanja-nis-hansen

Pris kr. 5.291,- Prisen omfatter undervisning, foredrag, kost & logi.
Tillæg for eneværelse kr. 525,-
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.

Kunsthøjskolen på Ærø
Vester Møllebakke 4
5985 Søby, Ærø
Forstander: Susan Hinnum
Kontortid: Hverdage 9 - 13
Tlf.: 62 58 16 60
E-mail: info@kunstaeroe.dk