Uge 31 (28.07 – 03.08 2024) Linje 2

FOTOGRAFI U31b 24
(TÆT PÅ – et udfoldet portrætfotografi)
v/ Mali Lazell

Som portrætfotograf kan man få lov at blive lukket ind i andres private rum. Og for at komme tæt på, må man åbne sig selv, så meget man kan. Lad kameraet blive til et forstørrelsesglas, der udvider din verden og reflekterer lyset og livet af personerne omkring dig.

Hvordan ser vi et menneske, når vi igennem en kameralinse?
Det handler om at ”fortælle” den portrætterede, men hvilken fortælling er på spil? Handler det ikke også om en fortælling, hvor vi selv er medspiller?

Velkommen til et fotokursus omkring hvordan du, med de enkleste midler, kan fange et øjeblik eller fortæller en hel historie i et enkelt billede. Vi kommer til at bevæge os mellem realitet og abstraktion, mellem dokumentation og iscenesættelse. Dagslyset er vores bedste ven og vi udforsker kontrasterne mellem lys og skygge.

At møde et menneske gennem dit kamera kræver håndværk og øvelse. Vi vil derfor snakke om perspektiver og objektiver, om billedbehandling og lyskilder og om billedbehandling i Photoshop på computeren. Omdrejningspunktet er dialog, mens vi sammen dykker dybt ned i det fotografiske univers og viser hinanden vores opdagelser.

Er du klar til at opdage portrætfotografiets mangfoldighed? Til at bruge fotografien til at møde dig selv og andre og find din sti(l) i portrætuniverset?

Undervisning i billedbehandlingsprogrammet Photoshop foregår på Kunsthøjskolens computere (Mac).
(Så det er ikke nødvendigt at medbringe dette). Det er en fordel at medbringe et digitalt spejlreflekskamera. Skolens udstyr inkluderer desuden en fotoprinter , en plotter til storprint samt en laserprinter.

Alle er velkomne, øvede som uøvede.

Mali Lazell, født 1981, er uddannet fotograf fra Lette-Verein i Berlin. I sit fotografiske arbejde lægger hun fokus på mennesket, hun elsker at grave sig gennem de forskellige lag som det kræver at fotografere et portræt. Hun er opvokset som en del af det danske mindretal i Syd-Slesvig og har tilbragt mange år som fotograf og fotokunstner i Berlin og Hamborg. Idag pendler hun mellem Zürich og Ærø.
Hun har bl.a. udgivet fotobogen ”Streikportraits – Ich will alles!” med portrætter fra den feministiske strejke i Schweiz i 2019.

Link:
www.malilazell.com

Pris kr. 5.241,- Prisen omfatter undervisning, foredrag, kost & logi.
Tillæg for eneværelse kr. 525,-
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.

Kunsthøjskolen på Ærø
Vester Møllebakke 4
5985 Søby, Ærø
Forstander: Susan Hinnum
Kontortid: Hverdage 9 - 13
Tlf.: 62 58 16 60
E-mail: info@kunstaeroe.dk