Uge 27/28 (30.06 – 13.07 2024) Linje 4

MALERI U27/28d 24
(IND I MALERIET)
v/ Peter Neuchs

Maleri handler om følelse og fortælling. Om at jage forestillinger inde i sig selv, om at overgive sig og gribe pludselige indfald, og nogle gange om at male det ,man ikke tør. En sprække mellem det abstrakte og det genkendelige, hvor man kan give slip på forestillingen om det ”rigtige maleri” og blot male.

Vi skal sammen finde ud af, hvordan et maleri tager sig ud i dag. Samtidig skal vi se på, hvilke malerteknikker kunstnere har brugt gennem tiderne og hvilke, der er i brug i dag.

Velkommen til et kursus, hvor dit maleri er omdrejningspunktet. Hvor vi går i dybden med det, du vil udtrykke, så du kan komme tættere på det, du søger i forhold til din kunst og dit maleri. Et kursus om at søge og undersøge – om beslutninger og udfordringer, der peger mod nye veje ind i maleriet.
Den daglige undervisning foregår på værkstederne tilsat opgaver, samtaler og foredrag. Der kan arbejdes med både akryl- og oliemaling på kurset.
Alle er velkomne – øvede som ikke øvede.

Peter Neuchs (f. 1958) uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi 1985-92. Modtog i 1997 Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat. Har senest været udstillingsaktuel (2020) på gruppeudstillingen “Summer Thinking”, Galerie Maria Lund, Paris, samt med separatudstilling (2018) ”Acumulação doméstica” Copacabana, Brasilien.Reprænsenteret i mange offentlige samlinger. Blandt andre: Statens Museum for Kunst, AROS, Horsens Kunstmuseum, Arken, Herning Kunstmuseum, Esbjerg Kunstmuseum. Er tilknyttet Maria Lund Galleri i Paris.

Se mere
https://marialund.com/wp-content/uploads/peter_neuchs_cv_en.pdf
https://denstoredanske.lex.dk/.search?query=peter+neuchs
https://collection.smk.dk/#q=peter%20neuchs

Pris kr. 7.887,- Prisen omfatter undervisning, foredrag, kost & logi.
Tillæg for eneværelse kr. 1.050,-
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.

Kunsthøjskolen på Ærø
Vester Møllebakke 4
5985 Søby, Ærø
Forstander: Susan Hinnum
Kontortid: Hverdage 9 - 13
Tlf.: 62 58 16 60
E-mail: info@kunstaeroe.dk