MALERI – et bevidst nærvær
v/ Karen Gabel Madsen
”Mal som du vil og dø lykkelig”
Når du maler bruger du et sprog, hvor strøgene, farverne og kompositionen er som bogstaver i et alfabet. En øget bevidsthed om dit eget malesprog vil øge muligheden for bedre at udtrykke det du vil.
Velkommen til et kursus med dit personlige ”male”-sprog i centrum. I ugens løb vil vi træne bevidstheden om male-”sproget” i forhold til:
- Farvens klang: grov eller smuk, skarp eller blid?
- Anslaget: malingen smidt på eller tegnet med den fineste pensel?
- Kompositionen: kvadratisk rolig eller voldsom og dynamisk?
Du vil blive mødt med stor maleglæde og en invitation til seriøs leg med maleriets virkemidler.
Der vil være hjælp til tekniske udfordringer, og undervejs vil du blive introduceret til nye teknikker understøttet af opgaver og dialog om, hvad der skaber et godt maleri.
Nybegyndere ud i maleriet såvel som erfarne malere er lige velkomne på kurset.
Der kan arbejdes med akrylmaleri og andre vandbaserede medier.
Karen Gabel Madsen (f. 1961) er uddannet på Århus Kunstakademi 1985-88 og på Bezalel Academy of Art, Jerusalem, 1988. Maler, gerne i stort format. Har udstillet på en lang række udstillinger i og udenfor Danmark. I 2018 på udstillingen “Bloomsbury Spirit” Artipelag, Stockholm. Repræsenteres af Galleri Leger i Malmø og har solgt til Statens Kunstfond i Danmark og Statens Konstråd i Sverige.
Se mere:
https://www.karengabelmadsen.dk/
https://www.youtube.com/watch?v=5FM_8nL-Rms
Pris kr. 4.565,- Prisen omfatter undervisning, foredrag, kost & logi.
Tillæg for eneværelse kr. 450,-
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.
Kunsthøjskolen på Ærø Vester Møllebakke 4 5985 Søby, Ærø | Forstander: Susan Hinnum Kontortid: Hverdage 9 - 13 Tlf.: 62 58 16 60 | E-mail: info@kunstaeroe.dk | ![]() |