Uge 33/34 (15. – 28. august 2021)

DET GÅDEFULDE LANDSKAB – landskabsmaleriet lige nu
v/ Peter Neuchs

Landskabsmaleriet indskriver sig i en lang og interessant tradition, og måske netop derfor har genren igen fået en renæssance.

Velkommen til et kursus med udgangspunkt i de maleriske teknikker og traditioner, der knytter sig til landskabsmaleriet – før og nu. Vi skal blandt andet bagved motivet og undersøge hvilke teknikker kunstnere brugte tidligere og bruger i dag. Vi skal også kigge på genrens historie, og på hvordan den tager sig ud lige nu, i vores samtid. Alt sammen for at tilføje dit landskabsmaleri mest muligt.

Kurset indledes med en opgave, og derefter vil værkstedsundervisningen være baseret på individuelle samtaler omkring dit maleri. Derudover vi du opleve en række foredrag om landskabsmaleriet og dets betydning fra renæssancen, over romantikken og frem til i dag.

Du vil blive udfordret til at gå nye veje og til at skabe dine egne selvstændige og personlige malerier. Den daglige undervisning foregår på værkstederne i dialog. Velkommen til et par malerglade og intense arbejdsuger. Alle er velkommen – øvede som ikke øvede.

Peter Neuchs (f. 1958) uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi 1985-92. Modtog i 1997 Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat. Har senest været udstillingsaktuel (2020) på gruppeudstillingen ”Summer Thinking”, Galerie Maria Lund, Paris, samt med separatudstilling (2018) ”Acumulação doméstica” Copacabana, Brasilien.Repræsenteret i mange offentlige samlinger. Blandt andre: Statens Museum for Kunst, AROS, Horsens Kunstmuseum, Arken, Herning Kunstmuseum, Esbjerg Kunstmuseum. Er tilknyttet Maria Lund Galleri i Paris.

Se mere
https://marialund.com/wp-content/uploads/peter_neuchs_cv_en.pdf
https://denstoredanske.lex.dk/.search?query=peter+neuchs
https://collection.smk.dk/#q=peter%20neuchs

Pris kr. 7.170,- Prisen omfatter undervisning, foredrag, kost & logi.
Tillæg for eneværelse kr. 950,-
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.

Kunsthøjskolen på Ærø
Vester Møllebakke 4
5985 Søby, Ærø
Forstander: Susan Hinnum
Kontortid: Hverdage 9 - 13
Tlf.: 62 58 16 60
E-mail: info@kunstaeroe.dk