Uge 33/34 (11. – 24. august 2019)

DIT FOTOGRAFI – fotokursus
v/ Angelina Owino

Mange veje fører mod det gode billede. Find din vej og gå på opdagelse med kameraet – enten ind i dig selv,
eller med kameraet rettet mod verden. Omdrejningspunktet er historiefortælling og billeder som kan mærkes.

Velkommen til to uger med masser af samtale og opgaver om fotografiets mange udtryk – på tomandshånd og i plenum. På værkstedet og ude i marken.

Find det du har på hjertet og gå i dybden med det. Jeg følger med i din arbejdsproces, hvad enten du ønsker, at arbejde kunstnerisk eller fotojournalistisk. Kurset er baseret på inspiration, feedback og opgaver. Den daglige undervisning vil have fokus på udvikling af dit personlige udtryk.

Kunsthøjskolen råder over en del stærke computere (Mac) med billedbehandlingsprogrammet PhotoShop. Undervisning i billedredigering foregår på disse computere. Det er en fordel at medbringe et digitalt spejlreflekskamera. Skolens udstyr inkluderer en god fotoprinter og en laserprinter.
Alle er velkommen, øvede som uøvede.

Angelina Owino (f. 1981) er uddannet fotojournalist fra Journalisthøjskolen i Aarhus (2008-13) samt University of Missouri (kunstfotografi). Angelina Owino er selvstændig fotojournalist med base i trekantsområdet, hvorfra hun hovedsageligt arbejder for medier og erhvervslivet. I øjeblikket arbejder hun som hovedfotograf på flere Trap Danmark bøger. Derudover arbejder hun på flere personlige projekter inklusiv en kunstbog om at være overvægtig og have det godt med sin krop. Medlem af Pressefotografforbundets bestyrelse.

Se mere
http://www.angelinaowino.com
https://www.instagram.com/angelinaowino/

Pris kr. 6.670,- Prisen omfatter undervisning, foredrag, kost & logi.
Tillæg for eneværelse kr. 850,-
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.

Kunsthøjskolen på Ærø
Vester Møllebakke 4
5985 Søby, Ærø
Forstander: Susan Hinnum
Kontortid: Hverdage 9 - 13
Tlf.: 62 58 16 60
Udenfor kontortid:
Besked kan SMS' til 40447119
E-mail: info@kunstaeroe.dk