FIGURATIVT MALERI – under overfladen
v/ Ivan Andersen
Al maleri handler om at oversætte.
For det figurative maleris vedkommende handler det om en oversættelse mellem det sete og det som gengives på lærredet. En oversættelse som både kan pege mod realismen og mod abstraktionen.
På kurset vil der blive taget udgangspunkt i fotografiske forlæg. Målet er at skabe interessante malerier og lære noget nyt. For eksempel at arbejde med underfarver og lokalisere det væsentlige i et motiv. Det handler derfor ikke nødvendigvis om at maleriet ligner forelægget mest muligt.
Undervejs i kurset vil du blive introduceret til forskellige maleteknikker og lære at planlægge dit maleri. Der vil være fokus på komposition, beskæring af motiv og det at blande farver – og at bruge den tid, det tager at ramme den rette nuance.
Velkommen til et kursus, hvor inspiration, koncentration og malerglæde er i centrum. Opgaver, teknisk vejledning og fokus på dit personlige maleri. Udover den daglige undervisning, der forgår på værkstederne, vil du blive tilbudt masser af snak og foredrag på morgensamlinger og aftenforedrag.
Der kan arbejdes med både olie- og akrylmaling. Kurset henvender sig til alle – begyndere såvel som erfarne malere.
Ivan Andersen f. 1968 er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2005. Repræsenteres af Galleri Bo Bjerggaard og har de seneste år kunnet opleves på en række soloudstillinger på Kunsthal Nord i Aalborg i 2018, Rønnebæksholm, Næstved i 2015, på Galleri Bo Bjerggaard i 2020 og 2017, på Nosbaum & Reding, Luxemburg i 2013 samt på Skive Ny Kunstmuseum i 2012. Solgt til ARKEN i Ishøj, KUNSTEN i Aalborg, Skive Ny Kunstmuseum, Ny Carlsberg Fondet, samt Nykredit.
Se mere
http://www.ivanandersen.dk
https://kunsten.nu/artguide/calendar/ivan-andersen-camouflage/
https://vimeo.com/256568101
Pris kr. 4.765,- Prisen omfatter undervisning, foredrag, kost & logi.
Tillæg for eneværelse kr. 475,-
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.
Kunsthøjskolen på Ærø Vester Møllebakke 4 5985 Søby, Ærø | Forstander: Susan Hinnum Kontortid: Hverdage 9 - 13 Tlf.: 62 58 16 60 | E-mail: info@kunstaeroe.dk | ![]() |