Tegning som kunsterisk udtryk
Uge 33/34 (09.08.–22.08.2026)
Nikolaj Kilsmark
TILMELDING
Tegning handler om at være tilstede, om at se og se sig mæt, mens motivet dukker frem på papiret. Streger på papir, som i princippet kan alt fra registrering af en form til fortællinger om rytme i et landskab.
Det er kursets udgangspunkt at betragte tegning som et kunstnerisk udtryk på lige fod med øvrige billedkunstneriske genrer. Der vil derfor være fokus på at spørge ”hvordan”, men i høj grad også på at spørge ”hvorfor” til det, der skabes på kurset.
En del af tiden tager vi rundt og tegner på Ærø – i landskabet, på værftet, på hovedgaden og i kirken eller på en helt femte lokation. Man må derfor regne med at skulle gå afstande både i landskabet og rundt i bymiljøer. Medbring derfor gerne din egen campingstol eller lignende.
Grundlæggende ”værktøjer” vil blive inddraget gennem tekniske øvelser. Fokus vil i den sammenhæng ligge på f.eks. klassisk perspektivtegning, dogme-tegning og uventede opgaver. Det handler overordnet om en vej til det helt personlige udtryk, en vej der går imod at hver kursist udvikler sin egen streg. Det er en rejse og ikke en færdig opskrift på ”hvordan man gør”.
Velkommen til to uger, hvor der vil blive arbejdet ude og inde med lys og mørke, komposition og fortælling. I både stor skala og miniaturetegning, hvor alt der kan slå en streg kan bruges – kul, blyant, tusch, kridt m.v.
Kom og giv dit bud – alle kan være med.
Nikolaj Kilsmark (f. 1971) er uddannet på Lunds Universitet – Critical, and Pedagogical Studies – MFA (2013), Multimedie-design KTS (2004) og Det Jyske Kunstakademi (2000).
Har siden 1999 arbejdet med deltager-baserede kunstprojekter i Danmark, Europa, Mellemøsten, Afrika og Asien. Har deltaget på udstillinger i og udenfor Danmark. Bl.a. på Peoples Museum, Palæstina, Esbjerg Kunstmuseum, Nikolaj Kunsthal, Århus Kunstbygning, Den Frie Udstillingsbygning, Kunsthal Charlottenborg, Podium i Oslo, CCAA i Kabul i Afghanistan, Belgrade Art Foundation i Skopje i Makedonien, Messhall Chicago og mange andre steder.
Nikolaj Kilsmark er ansat på Kunsthøjskolen på Ærø og bosat på Ærø.
Pris kr. 8.145,-
Prisen omfatter undervisning, foredrag, kost & logi.
Tillæg for eneværelse kr. 1.250,-
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.
For- og efterårskurser Sommerkurser