MALERI
Maleriske muligheder

Uge 26 (21.06.–28.06.2026)
Coline Marotta


TILMELDING
Velkommen til kursus i et møde mellem abstraktion og det fortællende maleri, hvor det uventede og overraskende er i fokus. Der vil være særlig opmærksomhed omkring en intuitiv og eksperimenterende tilgang til maleriet, fordi den kreative proces betragtes som et forgrenet net af veje og vildveje ind i billedets egen logik. Den maleriske proces kan derfor betragtes som et sted, man skaber for sig selv – og herefter giver slip og inviterer det hele ind: tvivl og skuffelser, men også overraskelser og improvisationer. Med andre ord en opfordring til at forlade tryghedszonen og i stedet følge med billedet.

Undervejs i kurset vil du blive introduceret til kunstnere fra forskellige generationer og lande. Den daglige undervisning foregår på værkstedet i dialog mellem kursets deltagere. Vejledning, gennemgange og individuelle samtaler.  

Alle er velkomne. Vi vil male, men andre teknikker er også velkomne, såsom tegning og collage.

Coline Marotta, født 1991 i Frankrig, bor og arbejder i København. Uddannet i 2017 fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler (MFA) og i 2013 fra The Marseille-Mediterranean College of Art, Marseille (BFA). Har de seneste år udstillet i Napoli, Havana, Spanien og København. Er udstillingsaktuel i sommeren 2025 på Brigade Gallery med soloudstillingen Places in Between.  Coline Marotta er repræsenteret i Statens Kunstfonds samling. Repræsenteres af Brigade Gallery i København.

SE MERE
https://brigadegallery.com/artists/31-coline-marotta/overview/
https://colinemarotta.com/




Pris kr. 5.491,-
Prisen omfatter undervisning, foredrag, kost & logi.
Tillæg for eneværelse kr. 625,-
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.


For- og efterårskurser   Sommerkurser

Coline Marotta, Camille is visiting, 2024. Akryl på lærred. 138x158 cm. 
Coline Marotte, Coming Back When It’s Time to Leave, 2025. Akryl på lærred. 140x99x3,5 cm