Figurativt maleri
Uge 30 (19.07.–25.07.2026)
Peter Carlsen
TILMELDING
Maleriets udgangspunkt er lysten til at fortælle med lys, farve, form og dynamik i en komposition. Virkemidler som kan føre maleriet alle vegne hen. Maleri er samtidig båret af malerens lyst til at fortælle om det, der optager denne, som det oplevede, det smukke eller måske det skæve.
Kursets omdrejningspunktet et maleri, hvor figuration, fortælling og abstrakte elementer er sat i spil. Derfor vægter kurset tegne- og kompositionsøvelser og dertil også introduktion til maleteknikker, redskaber og materialer.
Velkommen til et kursus, hvor inspiration, koncentration og malerglæde er i centrum. Opgaver, teknisk vejledning og fokus på dit personlige maleri. Udover den daglige undervisning, der forgår på værkstederne, vil du blive tilbudt masser af snak og foredrag på morgensamlinger og aftenforedrag.
Der kan arbejdes med både olie- og akrylmaling. Kurset henvender sig til alle – begyndere såvel som erfarne malere.
Peter Carlsen f. 1955, der er uddannet i 1983 på Det Kongelige Danske Kunstakademi, og har blandt andet været lektor på Det Jyske Kunstakademi (1995-99), højskolelærer samt gæstelærer på kunstakademiet i Oslo og i København. Peter Carlsen har en omfattende udstillingspraksis og er frem til december 2025 udstillingsaktuel med soloudstillingen LOST på Heart, Herning. Repræsenteret i de største danske samlinger og på kunstmuseer fra Statens Museum for Kunst til Det Nationalhistoriske museum på Frederiksborg Slot.
SE MERE
https://denstoredanske.lex.dk/Peter_Carlsen
https://www.galleri5000.dk/side-03-26-005.shtml
https://petercarlsen.dk/
https://heartmus.dk/udstillinger/peter-carlsen-lost/
Pris kr. 5.491,-
Prisen omfatter undervisning, foredrag, kost & logi.
Tillæg for eneværelse kr. 625,-
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.
For- og efterårskurser Sommerkurser