Tryk på verden – håndholdt grafik
Uge 32 (02.08.–08.08.2026)
Anne Marie Ploug
TILMELDING
Træsnit er en grafisk trykteknik, hvor et motiv skæres ud i en træplade, og de ophøjede dele af pladen efterfølgende påføres farve og aftrykkes på papir, lærred, plastik eller pap. Teknikken, der er ganske lige til, kan føres langt tilbage, og anvendes stadig af kunstnere i dag.
Velkommen til et håndholdt grafikkursus, hvor trykmetoden er gnidetrykket og derfor kan foretages uden anvendelse af grafikpresse. Der vil derfor kunne arbejdes med store flader samt med flere plader på samme tid. Udover træsnittet vil også andre plader kunne benyttes som et motiv kan skæres i – ja selv plantedele, skosåler eller andet.
Kurset tager udgangspunkt i din motivverden, og undervisningen vil undervejs i løbet af ugen komme omkring komposition, teknisk hjælp samt opgaver og samtale individuel og i grupper. Den daglige undervisning foregår på værkstedet.
Alle er velkomne.
Anne Marie Ploug, f. 1966, uddannet ved Billedkunstskolen på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1995. Har udstillet aktivt siden akademitiden og senest i 2025 med soloudstillingerne MANKO på Kastrupgårdsamlingen og EFTER NATTEN (sammen med Ina Rovsing) på Kirsten Kjærs Museum. Arbejder primært med grafik. Udstillingsaktuel i 2026 Richard Winther’s House I Råberi Over Hegnet. Rødovre Rådhus I Samarbejde med WERK Arkitekter, (udsmykningeopgave). Augustiana Kunstpark & Kunsthal (Solo udstilling). Medlem af kunstnersammenslutningen CORNER.
I 2022 nomineret til The Queen Sonja Print Award, verdens førende pris for grafisk kunst. I 2019 Tildelt Anne Marie Telmanyi født Carl-Nielsen hæderslegat. Bestyrelsesmedlem i Hjørring Grafiske Værksted.
SE MERE
https://www.annemarieploug.dk/
https://www.youtube.com/watch?v=iozidxuPy58&list=PL7DaFBIa_j1xc8Iyrgz31wHGihLtWnI-d&index=4
https://artmatter.dk/journal/billedserie-anne-marie-ploug-mankohttps://www.instagram.com/anne_marie_ploug/
Pris kr. 5.491,-
Prisen omfatter undervisning, foredrag, kost & logi.
Tillæg for eneværelse kr. 625,-
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.
For- og efterårskurser Sommerkurser