medlemmet En folkehøjskole som Kunsthøjskolen på Ærø skal ifølge Højskoleloven tilbyde undervisning og samvær med livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse som hovedsigte.1 På Kunsthøjskolen på Ærø tager undervisningen og samværet form med kunsten som udgangspunkt. Begrundelsen findes i skolens værdigrundlag, hvis sidste sætning lyder: Det er skolens grundholdning, at et engagement i kunsten er med til at udfolde og kvalificere den enkelte kursists ansvarlighed, almene dannelse og kritiske sans overfor tidens bevægelser.2
Kunsten – samtidskunsten – kom hurtigt til at spille en hovedrolle på højskolen.
Med ønsket om at etablere en almen folkehøjskole på Ærø havde en kreds af lokale borgere i 1983 dannet Vester Møllegaard Højskole støttekreds. Støttekredsen samarbejdede med en anden forening, Kreative Ø-kurser, der allerede i 1981 havde erhvervet og siden istandsat den gamle møllegård på Vester Møllebakke i Søby sogn. I spidsen for dette initiativ stod den dynamiske indretningsarkitekt Inger Klingenberg. Kreative Ø-kurser afholdt helt fra starten af 80’erne en lang række kurser i forskellige kreative, håndværksmæssige og kunstneriske fag, delvis under fritidsloven. Underviserne var dygtige kunsthåndværkere, hvoraf mange var bosat på Ærø. Håbet var nok, at en del af dem kunne få en supplerende indtægt ved at blive højskolelærere. Inger Klingenberg blev Vester Møllegaard Højskoles første forstander i januar 1985. Linjefagene var i højskolens første år vævning og biodynamisk landbrug, suppleret med mange kreative fag, heriblandt tegning og akvarelmaling samt faget kunst, der dækkede over kunsthistorie.
Det er svært at forestille sig, at Vester Møllegaard Højskole var blevet til noget uden Inger Klingenberg og hendes jernvilje. Hun var energisk og karismatisk, og i undervisningsforløbene trak hun på et stort netværk af danske og internationale håndværkere og designere. Allerede på dette tidspunkt var hun stærkt optaget af bæredygtighed og miljøspørgsmål, hvilket prægede undervisningen i højskolens første år. Men hun var også en person, der skabte drama omkring sig, og i 1987 valgte hun en anden vej.
Det blev forfatteren Thomas Winding, der overtog forstanderjobbet efter Inger Klingenberg. Han boede i forvejen i lokalområdet, og kendte højskolen. Der var brug for at skabe positiv opmærksomhed og elevtilstrømning til skolen, og det klarede Thomas Winding. Han gjorde brug af sit store netværk af mediefolk og billedkunstnere som kom og underviste. Thomas Winding var kendt som radio- og TV-producer, men var selv uddannet på Kunstakademiet, og han insisterede på, at billedkunsten skulle have en så vigtig plads på højskolen, at ordet Kunsthøjskole blev tilføjet beskrivelsen. Thomas Winding var forstander i halvandet år.
I 1989 blev Niels Lomholt ny forstander. Han havde allerede været ansat som kunstlærer på højskolen næsten fra start, så formandsskiftet var planlagt. Niels Lomholt var selv skabende kunstner med et interdisciplinært og internationalt virkefelt, uddannet på kunstakademi i England. Han var engageret i mail-art bevægelsen og blev en pioner inden for videokunst, og senest er han blevet tildelt Statens Kunstfonds hæderslegat for sit kunstneriske virke.3 I Niels Lomholts tid blev højskolens profil skærpet, så omdrejningspunktet for skolens aktiviteter blev samtidskunsten. I år 1998 foretog højskolen den formelle navneændring til Kunsthøjskolen på Ærø. En stor del af skolens lærerstab og gæstelærere var akademiuddannede billedkunstnere, og undervisningen spredte sig fra de traditionelle billedkunsttyper maleri, skulptur og grafik til video, performance og installation. Kursisterne på skolens lange hold blev nu ofte unge mennesker med ønsker om at afklare hvorvidt de ville satse på en professionel karriere med kunsten, eller om fremtiden skulle være en anden. Niels Lomholt gik på pension fra forstanderstillingen i 2007.
Den nuværende forstander, Susan Hinnum, havde allerede været gæstelærer på højskolen siden 1995, så igen var det et planlagt formandsskifte i 2007. Hun er uddannet billedkunstner fra det Kongelige Kunstakademi og har en Ph.d. i kunstteori, og hun skriver og deltager i den offentlige debat. Hun kuraterer også udstillinger, herunder siden 2010 skulpturbiennalen Sommer Skulptur Søby. Susan Hinnum har som forstander igen skærpet skolens profil, således at lærerstaben består af akademiuddannede billedkunstnere, og at gæstelærerne alle er unge kunstnere. Kursisterne på de lange hold består fortsat af unge i en søgen efter afklaring af deres fremtid. Mange søger optagelse på et kunstakademi, og mange bliver optaget. Gennem arbejdet med den aktuelle billedkunst tilbydes ”en vigtig læsning af sociale, historiske og politiske forhold i verden i dag”, som det fremgår af skolens værdigrundlags første sætning.4 Tidens spørgsmål som kønsidentitet, neurodiversitet, etnicitet, magtforhold og ansvarlighed præger tidens unge, og præger dermed også højskolens hverdag. Susan Hinnum påtager sig i Kunsthøjskolen på Ærø at tilbyde undervisning og samvær i dette lys.
STEDET
Kunsthøjskolen på Ærø har gennem årene øget sin bygningsmasse. Kernen i højskoleområdet på Vester Møllebakke udgøres af den fredede 2-længede møllegård fra 1779. Grunden omkring er på 2 ha, og beliggenheden er yndig. Den fredede grund rummer have, sø, krat, og en mark, der skrår op til den gamle Vester Mølle, som troner ikonisk på bakken. Et stisystem fører videre til det nærliggende voldanlæg fra 1100-tallet og det fredede Søbygaard.5 Møllegården blev i starten af 1980’erne nænsomt restaureret under ledelse af Inger Klingenberg, der lagde vægt på at bevare almueidyllen på smukkeste vis. Hun tegnede også det nybyggede havehus, som blev indviet i 1986. Den tidligere Søbygaardsmarksskole, en flot landsbyskole i rødsten, blev tilkøbt i1989. Møllegårdens aftægtshus blev overtaget af højskolen i starten af årtusindet, og sidste år blev nabogården Stenfloden føjet til højskolen. Tilsammen udgør bygningerne og arealerne næsten en lille landsby. Der sker løbende en vedligeholdelse og opdatering af funktioner som elevværelser, forstanderbolig, værkstedsfaciliteter og samlingsrum, og her gøres brug af de ærøske håndværkeres arbejdskraft og kompetencer. Højskolen ofrer særlig opmærksomhed på at varetage vedligeholdelsen af de fredede bygninger med stråtag og bindingsværk, som også bidrager til lokalitetens herlighedsværdi.
VIRKSOMHED
Kunsthøjskolens kursusplan har gennem alle årene dels budt på lange kurser på et halvt eller et helt skoleår, dels på 1-2 ugers korte kurser. De korte kurser er ikke udelukkende koncentreret til sommerperioden; der tilbydes også korte kurser forår og efterår. De lange kurser tiltrækker unge, der er i gang med at afsøge deres mulighedsfelt. De korte kurser tiltrækker typisk en mere moden skare af kursister, der har en stor interesse for kunst og søger ny inspiration. Tilsammen udgør kursisterne godt 30 årselever, altså i gennemsnit godt 30 kursister hver dag i et undervisningsår.6
Som arbejdsplads beskæftiger Kunsthøjskolen omkring 8 årsværk, fordelt på forstander, personale i kontor, køkken og rengøring, pedel samt fastansatte undervisere og gæstelærere.7 Der er en stor stabilitet i den engagerede, faste medarbejderstab som udgør højskolens maskinrum; eksempelvis har oldfruen Elsebeth Knudsen 40 års jubilæum sammen med højskolen. Omkring en tredjedel af undervisningen varetages af gæstelærere, og det er en bevidst disposition. De fastansatte undervisere suppleres således af en strøm af tilrejsende unge samtidskunstnere som gæstelærere. De kommer som foredragsholdere, projektmagere eller undervisere i korte forløb, og beriger højskolen med dynamik og aktualitet.
Med godt 30 årselever og omkring 8 årsværk er der altså i gennemsnit knap 40 personer, der har daglig gang på Kunsthøjskolen på Ærø. Nogle har deres udkomme ved at arbejde på højskolen; flere af dem er endda flyttet til Ærø i forbindelse med deres ansættelse. Eleverne på de lange hold er ærøboer i et halvt eller et helt år, og udgør med deres brogethed en velkommen modregning til vores egne unge, der er rejst af øen for at uddanne sig. Gæstelærerne og kursisterne fra de korte hold får direkte kontakt med nogle af Ærøs allerbedste kvaliteter: muligheden for koncentreret fordybelse i et interessant emne, endda i de smukkeste rammer. Alle disse personer bidrager til omsætningen hos almindelige ærøske virksomheder og butikker. Ansættelsen af deltidsansatte på flexjob og mentorordning for udsatte unge kursister vidner om de sociale ansvar, højskolen påtager sig.
INDADVENDT OG UDADVENDT
Kunsthøjskolen på Ærø kan måske siges at leve et stille liv. Men indtrykket er ifølge Susan Hinnum ikke, at højskolens kursister er taget til Ærø for at trække sig væk fra storbyens stress og jag. Kursisterne søger denne højskole, netop fordi ”de vil arbejde med samtidskunsten. Eksperimentere og mærke, hvilken rolle billedkunsten fremadrettet skal spille i deres liv”8 Eller som kursisten Karoline fra det lange hold årgang 2017-18 skriver: ” Hele tiden er vi ved sagen, ved kunsten. For alt hvad der er at forholde sig til kan skabe grundlag for en ny undersøgelse. Derfor er avisen der dumper ind af dørsprækken ikke en distraktion af den omkringliggende verden, men en potentiel kilde til diskussion og videre arbejde.”9
Dog, på nogle bestemte tidspunkter af året skaber Kunsthøjskolen røre og bidrager med nye input og indsigter til lokalsamfundet. Det sker med 3 begivenheder, der har ligget fasttømret i en årrække: grundlovsmødet, juleudstillingen og sommerens udstilling på Søby Havn.
Rækken af grundlovsmøder startede allerede i 1989, og siden da er grundlovsdagen blevet fejret ved velbesøgte arrangementer i højskolens gamle have, i sædvanligvis forbavsende godt vejr. Der er typisk tre talere hvert år. Det er lokale og udenøs politikere, kunstnere og samfundsdebattører, der giver individuelle vinkler på grundlovens tekst.10 Talerstolen er udført af kunstneren Heine K Klausen og udformet som en ølkasse, støbt i bronze.11 Ud over de tre taler rummer dagen også masser af korsang, kaffe og højskolens hjemmebagte kage.
Juleudstillingen skabes af det lange holds kursister der her, måske for allerførste gang, viser værker frem for offentligheden. Lokaliteten veksler, men er altid i nærområdet. Mange gange har forladte butikslokaler og henstående bygninger i Søby dannet ramme for juleudstillingen, mens den andre år er foregået på Søbygaard. Der vises et bredt spekter af billedkunst, og ofte kan man få en lille snak med de unge kursister. Der bydes også på såkaldte multiples: kursisterne har fået som opgave at fremstille små seriefremstillede kunstgenstande, som man som udstillingsgæst kan erhverve for bare 50 kr.
Endelig er der sommerens udstillinger i området omkring Søby Havn. Initiativet blev skabt i 2009 af Susan Hinnum og billedkunstneren Ole Hartvig, som gennem mange år var lærer på højskolen.12 Nu er det en tradition, at Søby udgør lokaliteten for en udstilling af kunstværker i det offentlige rum i de tre sommermåneder. I ulige år er det højskolens kursister, der afslutter det lange kursusforløb med et projekt bestående af stedsspecifikke værker, der stilles til skue for den forbipasserede offentlighed, og som skal kunne klare sommerens vind og vejr. Hvert andet år løftes projektet til den større biennale Sommer Skulptur Søby. Her inviteres professionelle billedkunstnere og kunstakademistuderende til at udstille sammen med højskolekursisterne under en fælles titel. I tiden forinden ankommer en stor del af de kuraterede kunstnere for at udarbejde og installere deres kunstværker, og dermed får højskolens kursister indblik i de professionelle kunstneres arbejdsprocesser og mulighed for at skabe netværk. Susan Hinnum søger og får legatmidler til disse biennaler, som også omtales med respekt i kunstverdenen.13
Det er altid en oplevelse at gå en sommertur på Søby Havn. Havneområdet er præget af færgedrift, skibsværft og lystbådehavn, alt imens lokale og turister færdes for at handle i Brugsen eller få en is eller et måltid mad i cafeen. Rundt omkring på havneområdet er der også spor efter fortidens aktiviteter og ophørte funktioner. Og indimellem befinder kunsten sig. Man bevæger sig rundt som på en skattejagt for at opleve kunstværkerne, og somme tider kan man blive lidt i tvivl om, hvorvidt en ophobning af genstande er i kategorien efterladenskab eller et kunstværk?14 Man får også øjnene åbnet for at se havnen på en ny måde. Mange gode overraskelser venter i byrum og landskab: Ved stranden, ved en lille smal sti, var der pludselig etableret et komplet københavnsk busstoppested med sf-stens-belægning og skilt, men ingen bus, ingen vejbane og ingen køreplan.15 På stranden er der bygget et frit tilgængeligt åbent hus af genbrugsmaterialer, komplet med retningslinjer for brug af det offentlige strandhus.16 Dejligt, når man nu ikke selv har adgang til et af de privatejede, eftertragtede strandhuse, der ligger ved ærøske strande. Det er ikke lovligt at nybygge ved stranden, men heldigvis har dette kunstværk fået tilladelsen til at blive. Ved rutebilens holdeplads ved Brugsen dukkede to kæmpestore billedvævninger op. De viste samme ansigt, men forskellige udtryk, fordi de var udført i henholdsvis naturmaterialer og plastmaterialer.17 En sommer blev man, midt i det lillebitte hus, der udgør færgens venteværelse, mødt af et florlet transparent tekstil med broderede skikkelser i en dødedans.18 Jeg måtte sætte mig på venteværelsets bænk, eftertænksomt: Hvad venter jeg egentlig på? Frit tilgængelig, gratis kunst for alle, hele sommeren. Hvert år. Det er da en gave.
Jeg kan ganske godt lide at gå på kunstudstillinger, også når jeg er på tur af øen. Sommetider er kunstneren selv til stede på udstillingsstedet, og sommetider får man en lille snak. Når det sker, kan jeg ikke lade være med at flette ind i samtalen, at jeg bor på Ærø. Ikke sjældent viser det sig, at kunstneren har gode minder fra Kunsthøjskolen på Ærø.
EN OPFORDRING
I højskolelovens §3 står, at en folkehøjskole skal have en skolekreds, der står bag skolens oprettelse og virksomhed, og derfor er det højskolens bestyrelses ansvar hele tiden at sikre en passende tilgang af nye medlemmer.19 Bestyrelsesmedlemmer skal vælges fra støttekredsens midte, og fra et bestyrelsesperspektiv vil jeg formulere det sådan, at det ville være dejligt hvis støttekredsens midte var større. Når vi nu står ved et 40 års jubilæum er det et vilkår, at mange af de personer, der støttede oprettelsen af denne højskole ikke findes længere. Lad mig derfor benytte denne lejlighed til at opfordre til at man melder sig ind i Kunsthøjskolen på Ærøs støttekreds, og på den måde giver et konkret udtryk for at denne højskoles virke er værd at støtte.20
Kirsten Nissen, medlem af bestyrelsen for Kunsthøjskolen på Ærø siden 2000
1 Lov om folkehøjskoler §1
2 Se Kunsthøjskolen på Ærøs værdigrundlag på kunstaeroe.dk
3 Link til begrundelsen for tildelingen af Statens Kunstfonds hæderslegat www.kumst.dk/om-os/tildeling-af-haedersydelser/modtagere-af-haedersydelser/niels-lomholt.
4 Se Kunsthøjskolen på Ærøs værdigrundlag på hjemmesiden www.kunstaeroe.dk
5 Se mere om Søbygaard på www.soebygaardaeroe.dk
6 Kunsthøjskolen på Ærøs Årsrapport 2023
7 Kunsthøjskolen på Ærøs Årsrapport 2023
8 Artikel i Højskolebladet ”Jeg ser det som en kæmpe fordel, at vi ligger på en ø”. Publiceret 6.10.2023. www.højskolebladet.dk/nyhedsarkiv/2023/okt/susan-hinnum.
9 Se Kunsthøjskolen på Ærøs hjemmeside: www.kunstaeroe.dk/hverdagen.
10 Kunstneren Asmund Havsteen-Mikkelsens grundlovstale fra 2024 er efterfølgende udgivet som bog: ”Grundloven 2049”. www.gad.dk/grundloven-2049.
11 Den nye talerstol, indviet i 2009, er skænket af Ny Carlsbergfondet. www.lyttilkunsten.dk/talerstol.
12 Ole Hartvigs poetiske og finurlige beskrivelse af værker, han har set blive skabt gennem sine mange år som højskolelærer er udgivet i bogform. Ole Hartvig: Værkfortegnelser 1989-2010 (med overskridelser). Udgivet af Kunsthøjskolen på Ærø, hvor eksemplarer kan købes.
13 Se eksempelvis Lisbeth Bondes anmeldelse ”Utopien lever!” af Sommer Skulptur Søby 2018 i netmagasinet Artmatter. www.artmatter.dk/journal/utopien-lever.
14 Skattekortet findes i turistinformationen, og alle kunstværker er forsynet med et skilt med tekster på dansk, tysk og engelsk. Der udgives hvert år et fyldigt katalog. Se dem som e-bøger på højskolens hjemmeside www.kunstaeroe.dk
15 Mai Northcote Sørensen: Stoppested, 2018. kunstaeroe.dk/wp-content/uploads/2022/SSS-2018-katalog.pdf
16 Nynne Haugaard og Nikolaj Kilsmark: Retningslinjer for brug af det offentlige strandhus, 2022. www.epaper.dk/e-bog/sss-2022-indhols-epaper.
17 Nies Viga Hausken: Jonas, 2024. www.epaper.dk/e-bog/sss24_katalog.
18 Margrethe Marta Lange Smedegaard: Se døden, gennem de ventende vandre, 2023. www.epaper.dk/e-bog/2023katalog-indhold.
19 Højsloleloven siger at der skal være enten en skolekreds eller et repræsentantskab. Kunsthøjskolen på Ærø har en skolekreds.
20 Medlemskab af Kunsthøjskolen på Ærøs støttekreds: henvendelse til Kunsthøjskolens kontor. www.kunstaeroe.dk.