MALERISK MELLEMVÆRENDE / akryl- og oliemaleri
v/ Ahmad Siyar Qasimi
Hvad er et billede? Og hvordan kan man tænke maleri ind i en sammenhæng, der omfatter mere end maleriet selv?
For de gamle mestre var svaret lige til, for dengang var det vellignende maleri selve måden at fastholde det sete på. I dag er der uendelige mange måder at ”se” med maleriet – en af dem er det figurative maleri.
Velkommen til et malerkursus, der inviterer til fordybelse i maleriets grundelementer som farver, kontur og figur. Fokus vil ligge på det fortællende motiv og der vil blive trukket på de forskellige maleriretninger fra 1950’erne og frem. Derudover individuelle samtaler, teknisk vejledning, opgaver, fælles samtaler og malerglæde.
Alle er velkommen – øvede som ikke-øvede.
Ahmad Siyar Qasimi er født i 1986 og tog afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne i 2014. Foruden soloudstillinger hos Galleri Tom Christoffersen, hvor af den sidste var i perioden 18.10 – 16.11.2019, har han de seneste år udstillet mange andre steder. Blandt andet på Kunsthal Charlottenborg, Den Nordiske Ambassade, Rundetårn og Portalen.
Ahmad Siyar Qasimi har skabt en permanent udsmykning på Solrød Gymnasium, samt modtaget flere store priser som Ib og Birthe Geertsens Fondspris, samt Ebba Elisabeth og Kristian Larsens Fonds Legatpris. Har solgt til Statens Kunstfond.
se mere
https://tomchristoffersen.dk/artists/ahmad-siyar-qasimi-1/
Pris kr. 4.565,- Prisen omfatter undervisning, foredrag, kost & logi.
Tillæg for eneværelse kr. 450,-
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.
Kunsthøjskolen på Ærø Vester Møllebakke 4 5985 Søby, Ærø | Forstander: Susan Hinnum Kontortid: Hverdage 9 - 13 Tlf.: 62 58 16 60 | E-mail: info@kunstaeroe.dk | ![]() |