Uge 33/34 (12. – 25. august 2018)

FIGURATIVT MALERI i dialog med abstraktionen
v/ Ivan Andersen

Maleriets udgangspunkt er lys, farve, form, dynamik, komposition, bevægelse, linjeføring og udtryk. Virkemidler som kan føre maleren alle vegne hen. På dette kursus er omdrejningspunktet et maleri, hvor både figurationen og abstrakte elementer er sat i spil på samme tid.

Introduktion til forskellige maleteknikker og effekter, der kan opstå i mødet mellem det genkendelige motiv og abstraktionen over det kendte. Et kursus med blik for mødet mellem det kontrollerede maleri og en mere fri tilgang til at tænke figuration.

Velkommen til et kursus, hvor inspiration, koncentration og malerglæde er i centrum. Opgaver, teknisk vejledning og fokus på dit personlige maleri. Udover den daglige undervisning, der forgår på værkstederne, vil du blive tilbudt masser af snak og foredrag på morgensamlinger og aftenforedrag.

Der kan arbejdes med både olie- og akrylmaling. Kurset henvender sig til alle – begyndere såvel som erfarne malere.

Ivan Andersen f. 1968 er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2005. Repræsenteres af Galleri Bo Bjerggaard og har de seneste år kunnet opleves på en række soloudstillinger på Rønnebæksholm, Næstved i 2015, på Galleri Bo Bjerggaard i 2014, på Nosbaum & Reding, Luxemburg i 2013 samt på Skive Ny Kunstmuseum i 2012. Solgt til ARKEN i Ishøj, KUNSTEN i Aalborg, Skive Ny Kunstmuseum, Ny Carlsbergfondet, samt Nykredit.

Se mere

http://www.ivanandersen.dk/

http://www.charlottefogh.dk/wp-content/uploads/Katalog-Ivan-pdf.pdf

http://bjerggaard.com/

Pris kr. 6.510,- Prisen omfatter undervisning, foredrag, kost & logi.
Tillæg for eneværelse kr. 850,-
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.