Uge 33/34 (10.08. – 23.08. 2025) Linje 1

MALERI/ TEGNING U33/34a 25
FORTÆLLENDE MALERI

v/ Peter Neuchs

Et hvert maleri har sin egen indre logik – uanset om det valgte sprog er figurativt, abstrakt eller noget helt andet.

Så længe mennesket har malet har fortællingen været med. Motivverdenen har ændret sig – det samme har nødvendighed, men genren som sådan går helt tilbage til hulemaleriet i forhistorisk tid. Dengang da dyret og jagtscenen blev hugget ind i klippevægge og indfarvet med farvestofer. Dér hvor motivet sættes på spil og verden ”fortælles”, som den aldrig før er blevet fortalt.

Fortællende maleri handler om, hvorfor vi maler. Om hvorfor vi er i verden sammen og hvordan det kan udtrykkes med andet end ord. Vi skal bagved traditionen og historierne og sammen finde ud af, hvordan et fortællende maleri tager sig ud i dag, Samtidig skal vi se på, hvilke malerteknikker kunstnere har brugt gennem tiderne og hvilke, der er i brug i dag.

Velkommen til et 2-ugers kursus, hvor dit maleri er omdrejningspunktet. Hvor vi går i dybden med det, du vil udtrykke, så du kan komme tættere på det, du søger i forhold til din kunst og dit maleri. Et kursus om at søge og undersøge – om beslutninger og udfordringer, der peger mod nye veje ind i maleriet.

Den daglige undervisning foregår på værkstederne tilsat opgaver, samtaler og foredrag. Der kan arbejdes i alle medier på kurset f.eks. akryl, akvarel, olie, kul og på alle slags underlag: lærred, papir stof, træ etc.
Alle er velkomne – øvede som ikke øvede.

Peter Neuchs (f. 1958) uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi 1985-92. Modtog i 1997 Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat. Har senest været udstillingsaktuel på SSS-biennalen (2024), Marstal Søfartsmuseum (2023), samt (2020) på gruppeudstillingen “Summer Thinking”, Galerie Maria Lund, Paris, samt med separatudstilling (2018) ”Acumulação doméstica” Copacabana, Brasilien. Reprænsenteret i mange offentlige samlinger. Blandt andre: Statens Museum for Kunst, AROS, Horsens Kunstmuseum, Arken, Herning Kunstmuseum, Esbjerg Kunstmuseum, Ny Carlsberg Fondet, FRAC de la Haute Normandie, Frankrig, Kunsten i Aalborg. Er tilknyttet Maria Lund Galleri i Paris. Medlem af Kunstnersamfundet.

Se mere
https://marialund.com/wp-content/uploads/peter_neuchs_cv_en.pdf

https://denstoredanske.lex.dk/.search?query=peter+neuchs

https://collection.smk.dk/#q=peter%20neuchs

Pris kr. 7.995,- Prisen omfatter undervisning, foredrag, kost & logi.
Tillæg for eneværelse kr. 1.250,-
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.

Kunsthøjskolen på Ærø
Vester Møllebakke 4
5985 Søby, Ærø
Forstander: Susan Hinnum
Kontortid: Hverdage 9 - 13
Tlf.: 62 58 16 60
E-mail: info@kunstaeroe.dk