Uge 33/34 (09. – 22. august 2020)

NÅR BILLEDET KAN MÆRKES – fotokursus
v/ Angelina Owino

Mange veje fører mod det gode billede. Det ved vi alle – men svært at huske når man sidder fast i sit fotografi. En metode kan være, at gå efter det du har på hjertet og gå i dybden med det – og undervejs glemme alt om det ”gode billede”. Jeg følger med i din arbejdsproces, hvad enten du ønsker at arbejde kunstnerisk eller fotojournalistisk.

Velkommen til to uger med masser af samtale og opgaver om fotografiets mange udtryk – på tomandshånd og i plenum. I atelieret og ude i marken. Nogle gange driller billeder – andre gange leges de nærmest frem. Det handler om lyst og vilje, og især om at træne sit blik for sammenhænge og sammenstød. Den daglige undervisning vil have fokus på udvikling af dit personlige udtryk.

Find din vej og gå på opdagelse med kameraet – enten ind i dig selv, eller med kameraet rettet mod verden. Omdrejningspunktet er historiefortælling og billeder som kan mærkes.

Kunsthøjskolen på Ærø råder over en del stærke computere (Mac) med billedbehandlingsprogrammet Photoshop der kan benyttes under kurset. Det er en fordel at medbringe et digitalt spejlreflekskamera. Skolens udstyr inkluderer en fotoprinter og en laserprinter.

Alle er velkommen, øvede som uøvede.

Angelina Owino (f. 1981) er uddannet fotojournalist fra Journalisthøjskolen i Aarhus (2008-13) samt
University of Missouri (kunstfotografi). Angelina Owino er selvstændig fotojournalist med base i
Klitmøller, hvorfra hun hovedsageligt arbejder for medier, erhvervslivet og lave egne projekter. Hun er også dokumentarist og laver film. Hendes første kortfilm: ”Måske en dag”, blev godt modtaget og har både været på Kulturmødet og vundet en pris på Film festival i Norge. Angelina Owino arbejder i øjeblikket på sit næste filmprojekt. Medlem af Pressefotografforbundets bestyrelse.

Se mere
http://www.angelinaowino.com
https://www.instagram.com/angelinaowino/

Pris kr. 6.770,-
Prisen omfatter undervisning, foredrag, kost & logi.
Tillæg for eneværelse kr. 900,-
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.

Kunsthøjskolen på Ærø
Vester Møllebakke 4
5985 Søby, Ærø
Forstander: Susan Hinnum
Kontortid: Hverdage 9 - 13
Tlf.: 62 58 16 60
Udenfor kontortid:
Besked kan SMS' til 40447119
E-mail: info@kunstaeroe.dk