Uge 32 (06. – 12. august 2017)

PORTRÆTTET – fotokursus
v/ Lærke Posselt

uge3217aa

Velkommen til en workshop omkring portrættet, hvor du vil blive udfordret på dit personlige blik med en masse snak om metode og proces. Spørgsmålet er nemlig, hvordan man skaber et indlevende, overraskende, visuelt og menneskeligt interessante portræt. Et bud er, at bruge lys som en medfortællende størrelse og ofte når man længst med et naturligt lys. Et andet bud er, at blive bedre til at mærke det man fotograferer.

Kurset sigter mod, at du gennem forskellige typer opgaver, undersøgelser, eksperimenter, dialog og feedback bliver mere bevidst om din egen personlige stemme som fotograf.

uge3217ab

Kurset er for alle, og der vil være undervisning i kamerateknik og redigering for de, som rent teknisk ønsker at forbedre sit fotografi.

Skolen råder over en del stærke computere (Mac) med billedbehandlingsprogram PhotoShop. Undervisning i billedredigering foregår på disse computere. Skolens udstyr inkluderer en god fotoprinter.

Det er en fordel at medbringe et digitalt spejlreflekskamera.

Lærke Posselt (født 1984) er uddannet fotojournalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2013. Ansat i sin 18 måneder praktikperiode på Politiken, og arbejder i dag for The New York Times, Der Spiegel, Stern og Le Monde. I sit fotografiske virke har Posselt fokus på identitet, gender-spørgsmål, kulturelle normer og globalisering.
Har modtaget flere priser og udmærkelser. Vandt i 2012 World Press Photo i kategorien bedste enkeltstående portræt, og blev i 2014 tildelt Kronprinsparrets Stjernedryspris. Har siden 2014 været tilknyttet det franske fotobureau Agence VU.

Se mere:
www.laerkeposselt.com

www.posselt.tumblr.com

www.agencevu.com

Pris kr. 4.290,- Prisen omfatter undervisning, foredrag, kost & logi.
Tillæg for eneværelse kr. 425,-
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.