Uge 32 (06. – 12. august 2017)

MALERIETS BILLEDMAGERI – og det der ligner
v/ Asmund Havsteen-Mikkelsen

uge3217ba

Staffeli, lærred og gode intentioner. Man skal i gang, men hvordan skabes billeder egentlig?

Velkommen til et malerkursus ind i billedets skabelse, hvor du introduceres for metoder og værktøjer, der kan bruges i maleriets tilblivelse. For eksempel inddragelse af fotografiske forelæg eller skitsen som afklaring af billedets muligheder.

uge3217bb

Rumdannelse i et maleri kan konstrueres på mange måder, fra det klassiske centralperspektiviske rum til et helt abstrakt rum. På kurset vil fokus ligge på, hvordan man skaber rum med centralperspektiv

Kurset kommer også omkring spørgsmål som komposition, beskæring, lys og stemning, og undersøger blandt andet, hvordan man kan intensivere et billede ved at male det flere gange. Alt er tilladt: opmåling, lineal, collage, overheadprojektor og især dit skæve blik for virkelighedens rum.

uge3217bc

Den daglige undervisning vil være tilrettelagt omkring opgaver, teknisk vejledning og individuelle samtaler omkring dit eget maleri. Masser af snak, foredrag og fælles billedgennemgange.

Der kan arbejdes med både akryl og olie på dette kursus. Alle er velkommen – både øvede og uøvede.

Asmund Havsteen-Mikkelsen, f. 1977, er uddannet 2009 på Det Kongelige Danske Kunstakademi samt i 2003 i litteraturvidenskab (MA), Københavns Universitet og er netop flyttet tilbage til Danmark efter 7 år i Berlin. De seneste år har han udstillet solo på Galleri Kant, i København, på Charlottenburg Amtsgericht, i Berlin, på Fold Gallery i London, på Galerie MøllerWitt i Århus samt på Rønnebæksholm i Danmark.
Udstillingslisten i 2016 omfattede blandt andet udstillinger på Galerie MøllerWitt (solo med Jesper Rasmussen) og Galleri Kant, Kastrupgaard, Fuglsang Kunstmuseum samt Fold Gallery i London.
Asmund Havsteen-Mikkelsen har solgt til Novo Nordisk Art Collection, Ny Carlsberg Fondet samt Statens Kunstfond

Se mere
www.asmundhavsteen.net
http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Kunstnere,_danske/Asmund_Havsteen-Mikkelsen

Pris kr. 4.290,- Prisen omfatter undervisning, foredrag, kost & logi.
Tillæg for eneværelse kr. 425,-
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.