LANDSKABETS POESI – malerikursus
v/ Michael Isling
Sommeren står i blomst og naturen er smuk her omkring den gamle møllegård – et oplagt sted at søge motiv, inspiration og fordybelse. Gå i dialog med det ærøske landskab og giv dit bud på et landskabsmaleri anno 2020.
Velkommen til kursus med fokus på fortælleglæde og farveholdning med udgangspunkt i landskabsmaleriet. En genre som har udviklet sig gennem tiden, og igen og igen har “genopfundet sig selv” siden fotografiets tilsynekomst i 1830’erne.
Kurset er først og fremmest baseret på individuelle samtaler om dit maleri og hvad der skal til for at indfri billedets intention. Derudover dialog holdets deltagere imellem, foredrag og teknisk vejledning. Kurset indledes med en opgave eller to, og flere kan stilles såfremt der er behov. Der kan arbejdes med akryl- eller oliemaling.
I starten af kurset introduceres Airbrush. En teknik der er god til diffuse baggrunde, overgange, lys og skygger. Skolens airbrush-anlæg vil efterfølgende kunne benyttes.
Alle malerglade folk er velkommen på kurset. Øvet som uøvet.
Michael Isling, født 1978, er uddannet på Det Fynske Kunstakademi i 2008 samt på Det Kongelige danske Kunstakademi 2005-2006. Har udstillet på blandt andet Det Fynske Kunstmuseum, Kunsthallen Brandts i Odense og i Århus kunstbygning. Står endvidere bag gavlmaleri “The Beanstalk” på H.C. Ørstedsvej, København. Udstillingsaktuel i efteråret 2019 med VIGØR, et samarbejde mellem Det Fynske Kunstakademi, Fyns Grafiske Værksted og Gæsteatelier Hollufgård kurateret af Michael Isling i samarbejde med Christian Bang Jensen.
Se mere:
https://kunsten.nu/journal/ugens-kunstner-michael-isling/
https://www.youtube.com/watch?v=RUEqk9q26Uc
https://www.idoart.dk/kalender/michael-isling-treasure-titles
https://www.idoart.dk/kalender/michael-isling-hjemkomstvildfarelse
https://www.annaweberhenriksen.com/blog
Pris kr. 4.565,-
Prisen omfatter undervisning, foredrag, kost & logi.
Tillæg for eneværelse kr. 450,-
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.
Kunsthøjskolen på Ærø Vester Møllebakke 4 5985 Søby, Ærø | Forstander: Susan Hinnum Kontortid: Hverdage 9 - 13 Tlf.: 62 58 16 60 | E-mail: info@kunstaeroe.dk | ![]() |