MALERI – figurativt og abstrakt
v/ Pabi Chulo
Velkommen til et malerikursus, der inviterer til både figurativt og abstrakt maleri. Et malerikursus, hvor omdrejningspunktet er glæden ved at male og din undersøgelse af eget billedunivers. Jeg følger med ud i dit maleri og dit personlige billedsprog – uanset om det handler om et svært møde mellem to farveflader, eller et perspektiv som gør knuder. Valget er dit – det handler om dit personlige billedsprog.
Kurset er baseret på værkstedsundervisning med teknisk vejledning og samtaler på tomandshånd. Derudover opgaver efter behov, masser af snak, fælles billedgennemgange og introduktion til malere både ud i det abstrakte og det figurative maleri.
På kurset vil der kunne arbejdes med akryl- eller oliemaling (når vandbaseret malemiddel benyttes).
Airbrush- teknikken introduceres i starten af kurset. En teknik, der er god til diffuse baggrunde, overgange, lys og skygger. Skolens airbrush-anlæg vil efterfølgende kunne benyttes.
Alle er velkommen. Øvede som uprøvede – til et frit fald ind i maleriet med åbent sind og det skabende udtryk for øje.
Pabi Chulo er født i 1978 på Fyn. Arbejder med maleri, tegning, skulptur og video-performance. Uddannet 2013 fra San Francisco Art Institute. Udstillingslisten tæller en lang række internationale gallerier og museer. (Berlin, Melbourne, Durban, San Francisco, New York). Repræsenteret af bl.a Gallery Hjorth.
Har siden 2004 undervist på San Francisco Art Institute, Brandbjerg Højskole, Statsfængslet i Vridsløselille og flere andre stede.
Se mere
http://pabi.dk/
Instagram: @pabichulo1
Pris kr. 4.565,-
Prisen omfatter undervisning, foredrag, kost & logi.
Tillæg for eneværelse kr. 450,-
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.
Kunsthøjskolen på Ærø Vester Møllebakke 4 5985 Søby, Ærø | Forstander: Susan Hinnum Kontortid: Hverdage 9 - 13 Tlf.: 62 58 16 60 | E-mail: info@kunstaeroe.dk | ![]() |