Uge 30/31 (22. juli – 04. august 2018)

FANTASTISKE MALERIER
v/ Jonas Pihl

Alt kan ske på billedfladen og kun fantasien sætter grænser.
Så slip fantasien løs og kast dig ind i nye teknikker og tilgange til maleriet.

Velkommen til et kursus, hvor grænsen mellem det abstrakte og figurative maleri er flydende – et sted mellem de store armbevægelser, det ekspressive strøg og præcisionen i detaljen.

Vær åben i processen, lad flade møde flade – og oplev at baggrund måske hellere vil være forgrund eller figur. Valget er dit.

Introduktion til nye teknikker. Blandt andet:
– airbrush til diffuse baggrunde, overgange, lys og skygger
– skabeloner og afdækning,
– Posca- og Molotow-tusser til ”vådt-i-vådt”-teknik og ”go-with-the-flow”-effekt. Og meget mere.

Ud over teknik kommer vi også til at tale om ideer og komposition, om tilvalg og fravalg – og om hvad der gør et maleri interessant.

Den daglige undervisning tager udgangspunkt i arbejdet med dine billeder.
Alle er velkommen – hvad enten du er øvet eller uøvet, er vild med at male eller har brug for et skub videre med dit maleri.

Jonas Pihl (f. 1978) er uddannet i 2008 fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Er repræsenteret på kunstmuseerne Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg og Frederikshavns Kunstmuseum. Samarbejder med KIRK Gallery og Galleri Gl. Lejre. Har både under og efter akademitiden udstillet flere gange i bl.a. New York, Miami og på Liverpool Biennalen. Arbejder her i sommer på en stor udsmykningsopgave i Ålborg.

http://www.jonaspihl.com/

https://www.galleri-gl-lejre.dk/kunstnere/galleriets-kunstnere/37-jonas-pihl

Pris kr. 6.510,- Prisen omfatter undervisning, foredrag, kost & logi.
Tillæg for eneværelse kr. 850,-
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.

Kunsthøjskolen på Ærø
Vester Møllebakke 4
5985 Søby, Ærø
Forstander: Susan Hinnum
Kontortid: Hverdage 10-14
Tlf.: 62 58 16 60
Udenfor kontortid:
Besked kan SMS' til 40447119
E-mail: info@kunstaeroe.dk