Uge 30 (19. – 25. juli 2020)


FIGURATIVT MALERI – olie-/ akrylmaleri
v/ Jacob Hoff

Maleri kan opleves som sprækker ind i Verdens overflade. Storslåede fortællinger eller blot en enkelt detalje, der med ét handler om det hele. Valget er dit.

Velkommen til et kursus om maleri, der forholder sig til virkeligheden, som den opleves gennem øjet, fastholdes i fotografiet og samples i erindring og fantasi. Et kursus om forskydninger og proces – og om, hvad der gør et godt billede. Inddragelse af udvalgte kunstnere, teknisk vejledning og teoretiske input alt efter behov. Undervejs masser af samtaler om maleri og kunst – og dét der gør dit udtryk personligt.

Der kan arbejdes med både akrylmaling og klassisk oliemaling (uden terpentin) eller vandopløselige oliefarver (f.eks. Cobra fra Royal Talens).

Jacob Hoff, født 1976, har en BA i kunsthistorie og er desuden uddannet på Århus Kunstakademi i 2006. De seneste år har han udstillet separat både på SAK Kunstbygning, samt deltaget på en række udstillinger. Bl.a. i København, Svendborg og Berlin.

Se mere:
http://www.jacobhoff.dk

Pris kr. 4.565,-
Prisen omfatter undervisning, foredrag, kost & logi.
Tillæg for eneværelse kr. 450,-
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.

Kunsthøjskolen på Ærø
Vester Møllebakke 4
5985 Søby, Ærø
Forstander: Susan Hinnum
Kontortid: Hverdage 9 - 13
Tlf.: 62 58 16 60
Udenfor kontortid:
Besked kan SMS' til 40447119
E-mail: info@kunstaeroe.dk