Uge 29/30 (13.07. – 26.07. 2025) Linje 3

MALERI  U29/30c 25
GRÆNSELØST MALER
v/ Marianne Grønnow

Den maleriske proces er mangefacetteret. For nogen et frit fald ind i kaos – for andre et mere meditativt anliggende. Uanset dit afsæt vil du blive mødt i processen og inviteret til at give los.

Undervejs i kurset vil der blive stillet enkelte opgaver, der kan fungere som inspiration og katalysator i en udfoldning af dit personlige maleri. Det kan for eksempel være frugtbart at udfordre sine sædvanlige arbejdsmetoder – bryde med en negativ forventning til egne evner og i stedet byde ind med mod og åbenhed.

Kort sagt: mal dit maleri og giv plads til de maleriske ”fejl” … for det er ofte i fejlen – i det tilfældige – at nye muligheder opstår.

Velkommen til en uge, hvor inspiration, koncentration og malerglæde står i centrum. Teknisk vejledning, foredrag, billedgennemgange og masser af samtale om dit maleri. Alle er velkomne – nybegyndere som rutinerede malere.
Der arbejdes med akrylmaling på kurset.

Marianne Grønnow er født 1962 og uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1993. Har siden modtaget adskillige priser for sit kunstneriske virke: Blandt andet Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat, Anne- Marie Telmanyis, født Carl Nielsens æreslegat, Jens Søndergaard og Hustrus Mindelegat – og senest Niels Wessel-Bagges æreslegat.
Marianne Grønnow er bl.a. repræsenteret på Statens Museum for Kunst i både den grafiske og kontemporære samling.

Se mere
https://mariannegroennow.com/home.html
https://gmw.dk/206/
https://video.ku.dk/flora-danica-marianne-gronnow
http://kopenhagen.dk/artguide/single/article/light-dusk-darkness/

Pris kr. 7.995,- Prisen omfatter undervisning, foredrag, kost & logi.
Tillæg for eneværelse kr. 1.250,-
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.

Kunsthøjskolen på Ærø
Vester Møllebakke 4
5985 Søby, Ærø
Forstander: Susan Hinnum
Kontortid: Hverdage 9 - 13
Tlf.: 62 58 16 60
E-mail: info@kunstaeroe.dk