Uge 28/29 (09. – 22. juli 2017)

ÅBENT BLIK – maleri
v/ Martha Kramær

Det kan være en stor befrielse at opdage, at det man ser ”ude i verden” kan oversættes frit på fladen. Det vil sige, at man kan fremhæve visse elementer, eller male efter sit helt eget system, skære fra og digte frit.

Møder man maleriet med et åbent blik, vil man opdage at spillerummet er uendelig stort – og at alle indtryk i princippet kan forvandles til interessante billeder, hvis blot man er opmærksom. En aftenstemning, et stykke musik eller i et mønster fra en notesblok, man tilfældigvis har i tasken.

Selvom man står over et genkendeligt univers, så handler det stadigvæk om mod og vilje til at gå på opdagelse. Ikke mindst handler det om, at turde at blive udfordret på sine vaner og undervejs i processen træffe valg og stå ved dem.

uge2817cb

Velkommen til et kursus med masser af malelyst, billedgennemgange og ikke mindst dialog omkring hvordan man kan skærpe sit blik i mødet mellem motiver og malingen som materiale.

Alle er velkommen – øvede som ikke-øvede.

Der arbejdes med akrylmaling på kurset.

Martha Kramær (f.1974) er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi 2002-2008.
Martha Kramær har siden hun debuterede på Charlottenborgs forårsudstilling i 2003, deltaget på en lang række udstillinger.
Ud over at være repræsenteret i flere såvel private som offentlige samlinger har hendes værker gennem de senere år kunne opleves på mange større udstillinger, så som ENTER på Brandts, Galleri Leger Malmø, Galerie Møller Witt i Århus og Politikens Forhal.

Se mere
www.marthakramaer.dk

Pris kr. 6.390,- Prisen omfatter undervisning, foredrag, kost & logi.
Tillæg for eneværelse kr. 850,-
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.