Uge 27 (28. juni – 04. juli 2020)

PERSONLIGT FOTOGRAFI – fotokursus
v/ Jakob Dall

Alle kan tage et fotografi, men det gode billede kræver noget, og dette ”noget” er kursets omdrejningspunkt. Velkommen til et kursus, der vil udfordre dit fotografiske blik og din kunnen samt introducere nye fotografiske virkemidler. Undervejs vil der være fokus på at arbejde med den fotografiske fortælling – og hvordan man får en serie af fotografier til at blive mere spændende. Herunder også hvorfor det oplagte billede ikke altid er det bedste.

Der vil løbende blive stillet opgaver, hvor vi både går ud sammen og fotograferer, men også hver for sig.
Styrk din fotografiske kunnen og få skærpet dit eget udtryk for dit personlige fotografi udtrykker dit liv, dine følelser og længsler.

Kurset er baseret på inspiration, feedback og opgaver. Alle er velkommen, øvede som uøvede.

Kunsthøjskolen råder over en del stærke computere (Mac) med billedbehandlingsprogrammet PhotoShop. Undervisning i billedredigering foregår på disse computere. Det er en fordel at medbringe et digitalt spejlreflekskamera. Skolens udstyr inkluderer en fotoprinter og en laserprinter.


Jakob Dall, født i 1971, er udannet fotojournalist i 1998 på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Århus. Siden har han arbejdet som freelance fotograf, afbrudt af længere ansættelsesperioder som fotograf og billedredaktør på Berlingske Tidende og Dagbladet Information. Jakob Dall har gennem de seneste 20 år arbejdet for diverse nødhjælpsorganisationer og skildret menneskelige konsekvenser af konflikt, katastrofer og krige. Parallelt arbejder Jakob Dall med projektet ”Climate Change Dokumentary”, omkring klimaet og de ændringer det har på levevilkår og dagligdag for mennesker over hele verden.
Jakob Dall har vundet priser fra World Press Photo, Picture of the Year International, Årets Pressefoto. For sit arbejde med klimaforandringer har han modtaget EISA-Award samt Fogtdals fotopris.

Se mere:
www.jakobdall.com
Instagram documentary @jakobdall

Pris kr. 4.565,-
Prisen omfatter undervisning, foredrag, kost & logi.
Tillæg for eneværelse kr. 450,-
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.

Kunsthøjskolen på Ærø
Vester Møllebakke 4
5985 Søby, Ærø
Forstander: Susan Hinnum
Kontortid: Hverdage 9 - 13
Tlf.: 62 58 16 60
Udenfor kontortid:
Besked kan SMS' til 40447119
E-mail: info@kunstaeroe.dk