DET NYSGERRIGE FOTOGRAFI – mærk verden
v/ Angelina Owino
Et fotokursus, hvor du inviteres til nysgerrigt og fantasifuldt at gå på opdagelse ude i verden omkring dig – eller ind i dig selv – med kameraet i hånden. Omdrejningspunktet er at skabe billeder, der vil meget mere end bare at registrere. Billeder med stemninger og følelser, der fortæller historier. Derfor: velkommen til et kursus, hvor du inviteres et lag dybere ind i dit fotografi.
I løbet af kurset vil du blive stillet en individuel opgave, som er tilrettelagt ud fra, hvad du kan og i respekt for, hvordan du kan rykke dig videre derfra. Der vil være fokus på at arbejde med fotografi som udtryksform, fremfor blot som et registrerende medie.
Udover den daglige undervisning tager kurset udgangspunkt i feedback,
foredrag, opgaver, inspiration og al magt til fantasien.
Kunsthøjskolen på Ærø råder over en del stærke computere (Mac) med billedbehandlingsprogrammet Photoshop. Undervisning i billedredigering foregår på disse computere. Det er en fordel at medbringe et digitalt spejlreflekskamera. Skolens udstyr inkluderer en fotoprinter og en laserprinter.
Alle er velkomne, øvede som uøvede.
Angelina Owino (f. 1981) er uddannet fotojournalist fra Journalisthøjskolen i Aarhus (2008-13) samt på University of Missouri (kunstfotografi). Angelina Owino er visuel historiefortæller. Hun arbejder både som klassisk fotojournalist for medier, er prisvindende filmskaber og udstiller hendes billede i ind og udland. Hun bruger ofte sig selv som lærred i hendes fotokunst og som dokumentarist. Angelina Owino arbejder altid udfra at bryde tabuer og skabe fællesskab.
Hendes første kortfilm: “Måske en dag” (2019) har de seneste år været vist på 15 filmfestivaller rundt om i verden, og har blandt andet vundet publikumsprisen ved CINEMARE Int’l Ocean Film Festival i 2021 og Jurys Pris ved Brest Surf Film Festival.
Se mere
https://www.instagram.com/angelinaowino/
Pris kr. 7.887,- Prisen omfatter undervisning, foredrag, kost & logi.
Tillæg for eneværelse kr. 1.050,-
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.
Kunsthøjskolen på Ærø Vester Møllebakke 4 5985 Søby, Ærø | Forstander: Susan Hinnum Kontortid: Hverdage 9 - 13 Tlf.: 62 58 16 60 | E-mail: info@kunstaeroe.dk | ![]() |