FIGURATIVT MALERI – mellem øjets iagttagelse og forestilling
v/ Jacob Hoff
Det handler om øjnene, der ser, om de motiver du vælger og hvordan de kan lykkes som maleri.
På dette kursus skal vi afsøge motivmuligheder og diskutere, hvordan vi gør det gode udgangspunkt til et fremragende maleri. Med udgangspunkt i den enkelte kursists lyst til at udforske et motiv eller en motivkreds, vil vi kigge på de malertekniske udfordringer, der dukker op, og dykke dybt i den figurative malers værktøjskasse efter de løsningsmuligheder og greb, der skal til for at løse dem. På samme tid vil vi diskutere graden af realisme i skildringen, og hvor meget vi forenkler, fortolker og digter til.
Undervejs vil vi desuden inddrage relevante kunstnere på tværs af tid, der har arbejdet med de samme motivtyper og maleriske problemstillinger som os. Kunsthistorien er nemlig et skatkammer at trække på i forhold til inspiration, gode løsninger og trøst under modgang.
Velkommen til et kursus, hvor dit maleri står i centrum. Du får hjælp og modspil til at skabe et eller flere billeder i løbet kurset, får skærpet dit malerøje og kommer hjem med nye værktøjer, uanset om du er begynder eller en erfaren maler.
På kurset kan der arbejdes med akrylmaling, vandopløselige oliefarver og klassisk oliemaling (med malemiddel uden opløsningsmidler).
Kurset er åbent for alle – både begyndere og mere øvede.
Jacob Hoff, født 1976, har en BA i kunsthistorie og er desuden uddannet på Århus Kunstakademi i 2006. De seneste år har han udstillet separat både på SAK Kunstbygning, samt deltaget på en række udstillinger bl.a. i København, Svendborg og Berlin.Senest i 2022
På udstillingen Kunstnernes Kunst, Gammelgaard, Herlev. Er udstillingsaktuel i efteråret 2022 på udstillingen Tilbageblik, Vestjyllands Kunstmuseum.
Se mere:
http://www.jacobhoff.dk
Pris kr. 7.887,- Prisen omfatter undervisning, foredrag, kost & logi.
Tillæg for eneværelse kr. 1.050,-
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.
Kunsthøjskolen på Ærø Vester Møllebakke 4 5985 Søby, Ærø | Forstander: Susan Hinnum Kontortid: Hverdage 9 - 13 Tlf.: 62 58 16 60 | E-mail: info@kunstaeroe.dk | ![]() |