Uge 27 (02. – 08. juli 2017)

SKULPTUR / REMIX
v/ Ole Hartvig

uge2717ca

Alle kender det, pludseligt ser man noget, der bare MÅ tages op og undersøges. Det meste lægges tilbage på stranden eller i supermarkedets rodekasse, men af og til kommer noget med hjem. Man aner ikke, hvad man skal bruge lige denne ting til – alligevel var den for flot eller mærkelig til bare at blive efterladt.

Velkommen til et skulpturkursus hvor remix’et er i spil og her kan alt bruges. Ting fundet i skuffer og skabe, på loppemarkeder, eller ude i naturen, sat sammen og sat i nye forbindelser.

uge2717cb

Der skal snittes, bores, slibes, støbes, skæres, limes, bindes og skrues. Der skal laves sokler og klodser og montrer og æsker og kasser. Så nye forbindelser og nye sammenhænge kan opstå i form af små statuetter og mandshøje skulpturer.

Den daglige undervisning vil være tilrettelagt omkring eksperimenter, opgaver, tingfinderi, teknisk hjælp og masser af snak om skulptur og kunst og virkelighed anno 2017.
Alle er velkommen på kurset.

uge2717cc

Ole Hartvig f. 1952. Autodidakt billedkunstner. Arbejder fortrinsvis med tegning og skulptur i træ. Er fast tilknyttet Kunsthøjskolen på Ærø som underviser i tegning, skulptur og projekter.

Se mere:
www.olehartvig.dk

Pris kr. 4.290,- Prisen omfatter undervisning, foredrag, kost & logi.
Tillæg for eneværelse kr. 425,-
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.