Uge 27 (02. – 08. juli 2017)

MALERIETS MULIGHEDER
v/ Morten Buch

uge2717ba

Duk ned i maleriets mange muligheder fra stilleben til abstraktion i dialog mellem det formelle og det spontane. Sæt dit maleri i vekselvirkning mellem kontrol og kontroltab og find din egen vej ind i maleriet.

Inviter genstande fra virkelighedens verden over i det abstrakte maleri. Måske en sko, måske en vase – i hvert fald et genkendeligt forlæg, som bliver indgangen til en verden af farveoplevelse og formeksperiment.

uge2717bc

Velkommen til et kursus omkring malerglæde, metode, udfordring og frem for alt om maleri på maleriets præmisser.
Øvelser, opgaver, teknisk vejledning, foredrag og masser af dialog.

Alle er velkommen – både øvede og uøvede.

På kurset arbejdes både med akryl og oliemaling.

uge2717bb

Morten Buch (f. 1970) er autodidakt. Han har modtaget Statens Kunstfonds Arbejdslegat, Statens Kunstfonds 2-årige igangsætterlegat, Marie Langhoff Legat, Silkeborg Legatet, Niels Bagges Legat, samt Aage og Yelva Nimbs Fonds Legat. Er repræsenteret af Galleri Susanne Ottesen og Galleri MøllerWitt. Har de seneste år kunne opleves på separatudstillinger på Horsens Kunstmuseum og på Galleri Møller Witt, samt på Galleri Susanne Ottesen og sammenslutningen Grønningen.

Se mere
http://kunsten.nu/journal/ugens-kunstner-morten-buch/
http://www.susanneottesen.dk/artists/show/42

Pris kr. 4.290,- Prisen omfatter undervisning, foredrag, kost & logi.
Tillæg for eneværelse kr. 425,-
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.