Uge 27 (01. – 07 juli 2018)

PINHOLE fotografi – fotokursus
v/ Nikolaj Svennevig

At fotografere med pinholekamera kan nærmest betragtes som at fotografere i blinde.

En kreativ proces, hvor fantasien får frit løb og hvor kontrollen må slippes. Belønningen er unikke og visuelle stærke fotografier.

Gennem forløbet bygger du dine egne kameraer ud af hverdagsgenstande og lærer at mestre dem.

Kurset kræver ingen tidligere erfaring med fotografi, kun lysten til at eksperimentere og gå på opdagelse i den visuelle verden, og få en dybere forståelse af fotografi som medie.

Et kursus for nysgerrige fotografer, der har mod på en rejse ind i fotografiets basale principper.

Nikolaj Svennevig (født 1982) er uddannet fotojournalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2012. Han flyttede kort efter til Vietnam, hvor han har opholdt sig frem til efteråret 2017.
De sidste par år har han kastet sig over workshops, der primært fokuserer på den kreative proces bag fotografiet i forsøget på at hjælpe andre til at finde deres personlige fotografiske udtryk.

Se mere

http://nikolajsvennevig.dk/

http://pinhole.org

Pris kr. 4.390,- Prisen omfatter undervisning, foredrag, kost & logi.
Tillæg for eneværelse kr. 425,-
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen og der må påregnes en ekstraudgift på kr. 200,-