MALERI MED MULIGHEDER
v/ Coline Marotta
Velkommen til kursus i et møde mellem abstraktion og det fortællende maleri, hvor det uventede og overraskende er i fokus.
Der vil være særlig opmærksomhed omkring en intuitiv og eksperimenterende tilgang til maleriet, da den kreative proces betragtes som et forgrenet net af veje og vildveje ind i billedets egen logik.
Den maleriske proces kan derfor betragtes som et sted, man skaber for sig selv – og herefter giver slip og inviterer det hele ind: tvivl og skuffelser, men også overraskelser og improvisationer.
Med andre ord: at give slip og følg med billedet.
Undervejs i kurset vil du blive introduceret til kunstnere fra forskellige generationer og lande.
Den daglige undervisning foregår på værkstedet i dialog mellem kursets deltagere. Vejledning, gennemgange og individuelle samtaler.
Alle er velkomne. Der arbejdes med akryl på kurset.
Der undervises på dansk og engelsk på dette kursus
COLINE MAROTTA er født 1991 i Frankrig og bor og arbejder såvel i Danmark som i Frankrig.
Hun er uddannet i 2017 fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler (MFA) og i 2013 fra The Marseille-Mediterranean College of Art, Marseille (BFA).
Har de seneste år udstillet i London, New York, Berlin og København. Er repræsenteret i Statens Kunstfonds samling.
Se mere
https://kunsten.nu/journal/unge-kunstnerstemmer-coline-marotta/
Pris kr. 5.241,- Prisen omfatter undervisning, foredrag, kost & logi.
Tillæg for eneværelse kr. 525,-
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.
Kunsthøjskolen på Ærø Vester Møllebakke 4 5985 Søby, Ærø | Forstander: Susan Hinnum Kontortid: Hverdage 9 - 13 Tlf.: 62 58 16 60 | E-mail: info@kunstaeroe.dk | ![]() |