Uge 26 (24. – 30. juni 2018)

MALERI I DIALOG
v/ Susan Hinnum

Man kan søge til maleriet, fordi man søger noget rart og smukt. Et helle fra hverdagen, hvor man kan være lidt i fred. Andre vil forstyrres og maleriet bliver en måde at gå i dialog med et hverdagsliv. Uanset afsæt så er maleriet et vidunderligt sted at møde verdenen … og sig selv.

Velkommen til et kursus om nye metoder og inspiration til dit maleri. Om veje og vildveje ind i maleriet med fokus på maleri som en personlig beskrivelse af verden. Som fastholdelse og oversættelse. Dynamisk eller lyrisk – valget er dit.

Et fælles omdrejningspunkt er akrylmaleri og gerne i stort format. Derudover er der frit slag og masser af plads til maleriske ”fejl”. For det er oftest i fejlen – i det tilfældige – at nye muligheder viser sig. Vær derfor parat til at blive udfordret på det du plejer at gøre.

Kurset er baseret på værkstedsundervisning med individuelle samtaler og vejledning. Derudover tekniske fif, opgaver, masser af snak, fælles billedgennemgange og foredrag om kunstens historie fra før til nu.

Øvede som uøvede er velkommen.

Susan Hinnum (f. 1959), forstander på Kunsthøjskolen på Ærø, er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi 1987-94 og ph.d. fra Aarhus Universitet 2002

Se mere

http://www.kvinfo.dk/side/633/action/2/vis/1520/

Pris kr. 4.390,- Prisen omfatter undervisning, foredrag, kost & logi.
Tillæg for eneværelse kr. 425,-
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.