Uge 26 (24. – 30. juni 2018)

LANDSKAB – tegning og akvarel
v/ Nils Viga Hausken

Kunsthøjskolen ligger et smukt sted i landet. Midt i et landskab mellem mark og eng, det flade land, de stejle skråninger og by og havn. Det hele lige udenfor døren i cykelafstand.

Velkommen til et kursus, hvor der kan arbejdes i tegning og akvarel på et individuelt niveau. Der vil blive stillet spørgsmål til og eksperimenteret med centralperspektiv, forsvindingspunkter og landskab som genre-maleri.

Kurset vil tage udgangspunkt i hvordan den enkelte oplever landskabet – i store strøg eller enkelte streger, som stille eller voluminøst, med voldsomme farveeksplosioner eller i afstemte toner. Der er plads til det hele i mødet med landskab. Kom og giv dit bud på et oplevet landskab.

Udover den daglige undervisning, vil der være flere ekspeditioner ud i landskabet – på egen hånd og i gruppe. Samtaler, opgaver, teknisk vejledning samt foredrag.

Nils Viga Hausken (f. 1959 i Norge). 1976 –1980 Grafisk Formgiver, Bergeland Videregående Skole, Norge. 1986 –1994 Det Kgl. Danske Kunstakademi. 1989 –1990. 1998 –1999 Multimediedesign / projektledelse, Kunstakademiets Arkitektskole
Nils Viga Hausken har siden midten af 1990’erne deltaget på en lang række udstillinger i både ind- og udland. Har senest kunne opleves på soloudstillinge New Territories på CAS, Contemporary Art Stavanger.

Se mere
http://www.nilsvigahausken.com

Pris kr. 4.390,- Prisen omfatter undervisning, foredrag, kost & logi.
Tillæg for eneværelse kr. 425,-
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.