FOTO/ MALERI U26b 25
(I DIALOG MED LANDSKABET – akvarel som kunstnerisk udtryk)
v/ Nils Viga Hausken
Høj himmel, marker og enge, der brydes af hegn omgivet af hav hele vejen rundt. Ærø ligger smukt og kalder på at blive oplevet og fortolket.
Velkommen til et kursus, hvor udgangspunktet er akvarel som kunstneriske udtryk. Undervejs vil deltagerne stifte bekendtskab med akvarellens grundlæggende metoder og der vil være rig lejlighed til at arbejde med en individuel vinkel. Der vil sideløbende blive stillet opgaver og blive opfordret til at eksperimentere med akvarel i kombination med tegning og andre discipliner.
Kurset vil tage udgangspunkt i den enkeltes oplevelse og tolkning af landskabet – i store strøg eller enkelte streger. Der er plads til det hele i mødet med landskab: de voldsomme farveeksplosioner og det tyste i afstemte toner. Kom og giv dit bud på et oplevet landskab i en kunstnerisk tolkning.
Udover den daglige undervisning på værkstedet, vil der være ture og ekskursioner ud i landskabet – på egen hånd og i gruppe. Samtaler, gennemgang, vejledning og foredrag.
Kurset afsluttes med en fælles udstilling.
Alle kan være med. Både nybegyndere og rutinerede.
Nils Viga Hausken (f. 1959 i Norge). 1976-80: Grafisk Formgiver, Bergeland Videregående Skole, Norge. 1986-94: Det Kgl. Danske Kunstakademi. 1998-99: Multimediedesign / projektledelse, Kunstakademiets Arkitektskole. Nils Viga Hausken har siden midten af 1990’erne deltaget på en lang række udstillinger i både ind- og udland. Senest med soloudstillingen “New Territories” på CAS, Contemporary Art Stavanger, samt i 2024 “The Interplay Between The Local And The Global”, Nordic Contemporary Art Center, Xiamen, China.
Se mere
http://www.nilsvigahausken.com
Pris kr. 5.391,- Prisen omfatter undervisning, foredrag, kost & logi.
Tillæg for eneværelse kr. 575,-
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.
Kunsthøjskolen på Ærø Vester Møllebakke 4 5985 Søby, Ærø | Forstander: Susan Hinnum Kontortid: Hverdage 9 - 13 Tlf.: 62 58 16 60 | E-mail: info@kunstaeroe.dk |