Uge 19 (07. – 13. maj 2017)

MALERI DER VIL – og tør det
v/ Susan Hinnum

uge7a17

Det er svært at turde give slip på forestillingen om det perfekte billede. Så meget nemmere bare at se sig blind på alle ”fejlene” og det var man ikke kan.

Velkommen til et malerikursus hvor bøtten er vendt og alt er tilladt. Både det grimme og alle fejlene. Sæt i stedet billedet på spil og fortæl verdenen som den aldrig før er blevet fortalt. Så sker der noget.

Omdrejningspunktet er glæden ved at skabe en fortælling på billedfladen. Det kan handle om mødet mellem to farveflader, en månelanding eller noget ganske tredje. Valget er dit og jeg følger med, for uanset motivvalg vil du blive udfordret med en masse snak om komposition og forholdet mellem form og indhold.

uge7b17

Fokus vil ligge på det du maler, på den måden du udfordrer billedfladen og hvordan ”historien” fortælles. Det hele i den hensigt at du bliver bedre til at gøre det som du vil med maleriet.

Kurset er baseret på værkstedsundervisning med individuelle samtaler og vejledning. Derudover tekniske fif, opgaver, masser af snak, fælles billedgennemgange og foredrag om kunstens historie fra før til nu.

Øvede som uøvede er velkommen.

Susan Hinnum (f. 1959), forstander på Kunsthøjskolen på Ærø, er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi 1987-94 og ph.d. fra Aarhus Universitet 2002

www.kvinfo.dk/side/634/action/2/vis/1520/

Pris kr. 4.250,- Prisen omfatter undervisning, foredrag, kost & logi.
Tillæg for eneværelse kr. 425,-
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.