Uge 15 (08. – 14. april 2018)

Fantastiske Malerier
v/ Jonas Pihl

Alt kan ske på billedfladen og kun fantasien sætter grænser.
Så slip fantasien løs og kast dig ind i nye teknikker og tilgange til maleriet.

Velkommen til et kursus, hvor grænsen mellem det abstrakte og figurative maleri er flydende – et sted mellem de store armbevægelser, det ekspressive strøg og præcisionen i detaljen.

Vær åben i processen, lad flade møde flade – og oplev at baggrund måske hellere vil være forgrund eller figur.

Introduktion til nye teknikker. Fx airbrush, der er god til diffuse baggrunde, overgange, lys og skygger. Til brug af skabeloner og afdækning, til Posca- og Molotow-tusser, til ”vådt-i-vådt”-teknik og ”go-with-the-flow”-effekt. Og meget mere.

Ud over teknik kommer vi også til at tale om ideer og komposition, om tilvalg og fravalg – for hvad kræver et interessant maleri?

Den daglige undervisning tager udgangspunkt i arbejdet med dine billeder.
Alle er velkommen – hvad enten du er øvet eller uøvet, har brug for et skub videre med dit maleri, eller bare vil i gang.

Jonas Pihl (f. 1978) er uddannet i 2008 fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Er
repræsenteret på kunstmuseerne Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg og
Frederikshavns Kunstmuseum. Samarbejder med KIRK Gallery og Galleri Gl. Lejre. Har både under og efter akademitiden udstillet flere gange i bl.a. New York, Miami og på Liverpool Biennalen.

http://www.jonaspihl.com/
https://www.galleri-gl-lejre.dk/kunstnere/galleriets-kunstnere/37-jonas-pihl

Pris kr. 4.390,- Prisen omfatter undervisning, foredrag, kost & logi.
Tillæg for eneværelse kr. 425,-
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.