Uge 13 (27. marts – 02. april 2022)

I ET GLIMT – landskabsmaleri
v/ Camilla West

Det vestærøske landskab er rigt varieret, med stærke linjer og farveskift. Kuperet og stejlt skrående mod syd – blidt med et bredt udsyn mod nord. Et landskab fuld af kontraster, der kalder på indlevelse.

Kursets omdrejningspunkt er landskabet, der skal sanses, skitses og males.

Det vil handle om at fange det særlige. Dér hvor motivet swinger og bliver til mere end blot et velkomponeret billede. En væsentlig del af den maleriske proces, bliver derfor at se landskabet, hvor det er – nemlig udenfor. At stå midt i det og forsøge at indfange øjeblikket. Lige nu.

Velkommen til en uge i selskab med det ærøske landskab i dialog med rytme og linjer, oplevelse og maleri. Undervisningen vil skifte mellem skitse med blyant, akvarel og akrylmaleri.

Kurset er baseret på værkstedsundervisning med individuelle samtaler og vejledning. Teknisk vejledning opgaver og fælles billedgennemgange.

Øvede som uøvede er velkommen.

Camilla West (f. 1969) er uddannet på Det Fynske Kunstakademi 1997.
Efter flere års pause vendte hun 2012 tilbage på kunstscenen med sine landskabsmalerier. Har siden udstillet i Galleri Agardh & Tornwall i Stockholm, Galleri Matera i Italien og Köln, Nordahl & Nissen Contemporary i København, Galleri Wolsen i Ålborg samt på gallerier i norden, USA og rundt om i Europa, bl.a. på Gallerie Duval Hervé i Frankrig. Udstillinger i efteråret 2019: KHÅK Kunsthal, Aalesund med ”Horisont” samt på ”Nordiske Alliancer” i Sarpsborg – begge i Norgen.

Se mere
http://galeriewolfsen.dk/camilla-west.aspx
https://www.idoart.dk/blog/landskabet-tilhoerer-maleren
https://www.letelegramme.fr/morbihan/quiberon/exposition-les-horizons-colores-de-camilla-west-30-07-2018-12041317.php

Pris kr. 4.765,- Prisen omfatter undervisning, foredrag, kost & logi.
Tillæg for eneværelse kr. 475,-
Materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen

Kunsthøjskolen på Ærø
Vester Møllebakke 4
5985 Søby, Ærø
Forstander: Susan Hinnum
Kontortid: Hverdage 9 - 13
Tlf.: 62 58 16 60
E-mail: info@kunstaeroe.dk